Vores Musik gentog succesen fra juni måned og inviterede til Jam Aften fredag d. 23. oktober 2026 fra kl. 17.00-22.00 i Vores Hus på Kinotorvet i Vamdrup. Vi drog nytte af alt den feedback, som vi fik efter arrangementet i juni.

Vi forsøgte at strukturere aftenen lidt mere end sidst, og der bliver åbnet for publikum – så det blev på den åbne scene at vi stod eller sad og spillede sammen – og for hinanden! Alt sammen foregik på “slap line” på de optrædenes præmisser.

Alle de tilmeldte havde sendt en liste med forslag til musikstykker eller sange som de gerne ville spille eller synge.

Vi havde sørget for et komplet PA-anlæg, lydmand, mikrofoner og et trommesæt. Derudover havde deltagerne deres egne instrumenter med.

Vil du være med næste gang, så send en mail til os på kontakt@voresmusik.dk

Vores Musik var vært ved en byg-selv-sandwich samt øl og vand til alle de tilmeldte frivillige hjælpere og udøvende kunstnere. Det foregik i vores V.I.P. backstage område i mødelokalet på første sal i Vores Hus.

Der var mulighed for at spise lidt på skift, således at der var et flydende program for de fremmødte publikummer.

Vi havde plads til 100 gæster – og i løbet aftenen var der ca. 80 gæster som slog vejen forbi…

– de har forhåbentlig fået en god oplevelse, så vi måske får fuldt hus næste gang!

 

Næste jamaften: Torsdag d. 24. juni 2027

Vi åbnede for publikum…

– Live musikken startede ca. kl. 18.00

Mange af de unge mennesker havde taget deres venner, veninder, forældre og bedsteforældre med, så salen blev hurtig fyldt fra starten af aftenen. Udenfor var der arrangeret en foodtruck, så alle publikummer kunne få stillet sulten med lækre grill retter. Kinogruppen åbnede baren for salg af drikkevarer, så der var noget at skylle sangstemmerne i.

Program

  • 3C Power Trio startede ud – 3 unge piger fra Vamdrup Skole på hhv. sang, keyboard og bashuitar – sammen med deres musiklærer Kim på klaver, som startede aftenen ud med to ørehængere fra bl.a. Mille og Naya.
  • Albertes Pigekor tog herefter over med en af Albertes egne (i samarbejde med koret) kompositioner og nummeret Nattely af Pil. Alberte sluttede selv af med et solonummer som hun selv havde skrevet.
  • Tanja Vodder Band – Mogens (guitar), Mads (guitar), Per (trommer), Tanja (sang) – og Troels (bas), som var med på et afbud fra Simon. De startede selve jam session op og opfordrede til at flere kom med på scenen. Repertoiret bød bl.a. på Chuck Berry, Travis, Eric Clapton og The Beatles hvilket gav rig mulighed for at “jamme” med.
  • Blue Sky’s Revival, aka. Laila og Terry, tog herefter over med bl.a. numre af Smokie og Scorpions. “What’s Up” af 4 non blondes fik flere deltagere til at indtage en plads på scenen.
  • Trubaduro – Lau og Lars – samt Børge, som har spillet sammen med dem i bl.a. “Lømlerne” for 20-25 år siden – sluttede jam session af med et par stille numre, hvorefter at alle deltagere kom på scenen til nogle af klassikerne fra bl.a. Kim Larsen, Van Morrison, Prince og Eagles. Derudover stødte Frede til med en vits og lidt sang på scenen.

Bag scenen havde vi hjælp fra Per / Sønder Lyd til at styre lyden og teksterne. Backstage/bar: Birthe, Bettina, Lis, Frede og Svend. Opstilling og nedtagning af scene og PA: Erik, Bo og Kjeld m.fl.

Tusind tak til alle de ovenstående!

– dejligt at se alle jer der gerne vil have mere live musik i Vamdrup…

Videoer og billeder fra arrangementet

Vores Musik
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.